Tyskland

Sponsoreret indhold: Den legendariske engelske angriber Gary Lineker udtalte engang: - Fodbold er et simpelt spil, hvor 22 spillere løber rundt og sparker til en bold i 90 minutter, og tyskerne altid vinder til sidst.

Det selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men der er nu alligevel noget om det. I hvert fald er det sandt, at det tyske landshold er et af de mest succesfulde mandskaber i verden. Tre gange har holdet vundet VM, ligesom de også har kunnet kalde sig europamestre tre gange.

De tidlige år

Det tyske fodboldforbund blev dannet 1900, men der skulle gå helt til 1908, før den første officielle landskamp blev spillet. Det var mod Schweiz, og tyskerne tabte med 5-3. Det blev hverken første eller sidste gang, at Tyskland spillede en premierekamp mod schweizerne. Således blev de første kampe efter både Første og Anden Verdenskrig også spillet imod Schweiz.

På grund af den store depression i 30’erne havde tyskerne ikke midler til at deltage i det første VM, som blev afholdt i Uruguay, men fire år senere trådte holdet ind på den internationale scene ved at vinde bronze ved VM i Italien.

To tyske landshold

Men herefter skal man hen til 1954, før tyskerne igen markerede sig internationalt. På grund af Anden Verdenskrig var holdet udelukket fra deltagelse i internationale turneringer frem til 1950. Her blev ét landshold til to således, at både Øst- og Vesttyskland stillede med deres eget landshold. Af de to var det uden tvivl det vesttyske mandskab, som gjorde størst opmærksom på sig selv. De beholdt landstræner Sepp Herberger og overtog Tysklands tidligere resultater med anderkendelse fra både UEFA og FIFA. Vesttyskland deltog første gang ved en VM-slutrunde i 1954, som de vandt.

Op igennem 60’erne var tyskerne traditionelt set med i feltet af favoritter, når der skulle deles finalepladser ud ved VM, men uden at der for alvor kom andet end legendariske opgør ud af det. Eksempelvis ved VM i 1970, hvor tyskerne spillede den semifinale, der sidenhen er blevet kaldt ”verdens bedste fodboldkamp”, mod rivalerne fra Italien. Den ordinære kamp sluttede 1-1, men i den forlængede spilletid eksploderede det hele og endte 4-3 til italienerne.

Kampen huskes også for Franz Beckenbauer, vis skulder gik af led, da han blev fældet i feltet i første halvleg. Det lignede et straffe, men dommeren vinkede afværgende. Beckenbauer spillede videre, men i den forlængede spilletid blev smerterne dog for store, og da tyskerne havde brugt begge udskiftninger, spillede han kampen færdig med armen surret fast til kroppen. Tyskerne endte med at vinde bronze, da de slog Uruguay i kampen om tredjepladsen.

En kejser var født

I 1971 blev Franz Beckenbauer kronet til kejser af tysk fodbold, da han fik landsholdets anførerbind udleveret. I hans regeringstid vandt Tyskland både EM i 1972 og VM på hjemmebane i 1974. I finalen i ´74 slog de Johan Cruijff og det hollandske landshold. Men kejseren var godt hjulpet af en af verdens bedste angribere, den legendariske Gerd Müller. Ud over rekorden for flest scorede mål på en enkelt sæson havde han også rekorden for flest scoringer i VM med sine 14 mål. Den blev godt nok slået af Ronaldo i 2006, men brasilianeren brugte tre turneringer til sine 15 mål, hvor Müller kun skulle bruge to til hans 14.

I 1977 stoppede Beckenbauer på det tyske landshold, men i 1984 var han tilbage igen som træner. Efter at have ført holdet til sølvmedaljer ved VM i 1986, triumferede tyskerne igen i 1990, da de vandt det tredje og foreløbigt sidste verdensmesterskab.

Selve Tyskland blev officielt genforenet i august 1990. Derfor var også både Øst- og Vesttyskland med i puljen, da der i februar 1990 skulle trækkes lod til kvalifikationen til EM i 1992. Begge hold kom i Gruppe 5, og da de to smeltede sammen til ét, valgte man at spille gruppen med fire hold i stedet for fem. Holdet var blevet forstærket med Matthias Sammer og Ulf Kirsten og valsede sig igennem både kvalifikation og turnering og virkede uovervindelige, altså lige ind til de mødte Danmark i finalen. Tyskland vandt dog fire år senere i England.

Löws knægte

I 2008 blev Joachim Löw forfremmet fra assistent til cheftræner. Med ham i spidsen startede en foryngelsesproces på det tyske landshold, hvor helt unge spillere fik lov til at komme til fadet. Brikkerne faldt på plads, og siden 2010 har Mesut Özil, Thomas Müller, Marco Reus, Philipp Lahm og resten af knægtene fortryllet fodboldfans med offensiv fodbold i verdensklasse.