Sponsoreret indhold: De har aldrig vundet det engelske mesterskab, men West Ham har ikke desto mindre masser af fans og sympatisører i både England og resten af Europa. Det skyldes ikke mindst arbejder-baggrunden, opfostringen af masser af engelske talenter, og så den navnkundige ”I´m forever blowing bubbles”, som er fansenes hyldest til deres helte.
West Ham er indbegrebet af ægte engelsk fodbold med syngende tacklinger, mandsmod, ærlighed og en god portion kampvilje.
White Horse Final
Klubben blev dannet i 1895 som Thames Ironworks FC og fem år senere fik klubben så sit navn, West Ham United F.C. Herefter flyttede man i 1904 ind på Boleyn Ground, som stadion rettelig hedder, selvom mange kalder det Upton Park.
I 1919 blev de optaget i The Football League, og fire år senere stod de i den første finale, der blev spillet på Wembley. Modstanderen var Bolton Wanderes, og man tabte 0-2. Kampen huskes dog mest for et vanvittigt tilskuertal på omkring 200.000 mennesker, som var så mange, at de væltede ind på græsset. Herefter måtte politimanden George Scorey på sin hvide hest Billie rydde banen, og derfor blev opgøret kendt som ”White Horse Final”.
Klubben nåede en FA Cup semifinale i 1927, men rykkede ned i 1932 og befandt sig de næste 30 år i 2. division uden at gøre så meget væsen af sig. Men i 1961 overtog Ron Grenwood holdet, og så kom der ellers gang i det gamle jernstøberi.
De fede tider
I 1964 vandt klubben FA Cup´en for første gang ved at slå Preston North End 3-2 i finalen.Det afgørende mål blev sat ind af Ronnie Boyce i sidste minut, og han nettede også to gange i 3-1 semifinale-sejren over Manchester United. Året efter vandt West Ham så Pokalvindernes Europa Cup med 2-0 over 1860 München på mål af Alan Sealey.
The Hammers var på det tidspunkt besat med store stjerner som Bobby Moore, Martin Peters og Geoff Hurst. Moore var kaptajn på det engelske landshold, som vandt VM i 1996 på hjemmebane, og Peters scorede en gang, mens Hurst nettede tre gange i finalesejren på 4-2 over Vesttyskland.
I 1975 vandt man igen FA Cup´en, denne gang 2-0 over Fulham, og man nåede finalen i Pokalvindernes Europa Cup i 1976, men måtte neje sig med 2-4 mod RSC Anderlecht fra Belgien. I 1980 tog man endnu en FA Cup, da man som 2. divisionshold sensationelt slog Londonrivalerne fra Arsenal med 1-0 på et mål af Trevor Brooking.
I´m forever blowing bubbles
Siden da har West Ham ikke vundet et trofæ, men de har været dygtige til at fremavle fremragende fodboldspillere, som andre rivaler sidenhen har nakket. Navne som Rio og Anton Ferdinand, Michael Carrick, Joe Cole, Jermain Defoe, Frank Lampard er blot nogen af dem, der har været igennem spillertunnelen på Boleyn Ground.
De har også hørt den berømte ”I´m forever blowing bubbles”, som er lige så kendt som Celtics og Liverpools ”You´ll never walk alone”, og det siges, at selv folk udefra får gåsehud, når de hører sangen fra de dedikerede fans.